Yoghurt og andre fermenterede mælkeprodukter er bedre til marinering af kød end andre marinader. Læs her hvorfor.
Hvorfor er yoghurt godt til marinering?
Grunden til at yoghurt er så godt til marinering af kød, er at de aktive bakterier i yoghurten nedbryder kødets proteiner, så det bliver mere mørt.
Derudover hjælper mælkesyren også til at mørne kødet mere skånsomt end andre marinader. F.eks. kan marinader baseret på citrus eller eddike ofte gøre kødet gummiagtigt fordi proteinerne i kødet reagerer på syren i marinaden. Men det sker ikke med yoghurtmarinade.
Hvor lang tid skal kødet trække i en yoghurtmarinade?
En yoghurtmarinade virker langsommere og mere skånsomt. Derfor vil man også opnå de bedste resultater hvis man lader kødet trække i marinaden i lidt længere tid – ca. 12 timer eller mere.
Man kan dog også godt lade det trække i kortere tid og stadig opnå et fint resultat.
Hvilken yoghurt er bedst til marinade?
Helt almindelig naturel yoghurt er bedst. Man kan også godt bruge græsk yoghurt, men den er typisk mere tør og fast, så den skal fortyndes med f.eks. olie eller citronsaft for at trænge ordentligt ind i kødet.
Og så er det naturligvis vigtigt at du IKKE bruger yoghurt med smag – det skal være naturel. Vanilje, banan og jordbær fungerer bare ikke sammen med kød 🙂
I stedet kan du give marinaden smag ved at tilsætte krydderier.
Andre gode grunde til at bruge yoghurt i madlavningen
- det giver god smag til f.eks. indiske og græske retter.
- det virker antiinflamatorisk.