Tarteletter med hvide asparges - Foodfan

Tarteletter med hvide asparges

Klassiske tarteletter med hvide asparges
6 personer

Disse tarteletter tilsættes sukker og eddike, hvilket giver en meget aromatisk og dyb smag og det er præcis sådan, at tarteletter skal smage for mig. Jeg pynter altid mine tarteletter med friske urter, og tilsætter hvide asparges, for at give retten lidt kant.

Sådan laver du tarteletter

Ingredienser

  • 300 g grønne asparges
  • 500 g hvide asparges
  • 50 g smør
  • 65 g hvedemel
  • ca. 6 dl suppe fra kyllingen/hønen
  • 1,5 dl sødmælk
  • 4-5 spsk æblecidereddike
  • 8 tsk rørsukker
  • Friskkværnet peber og salt
  • 350 g kogt og pillet kylling/hønsekød
  • 12 tarteletter

Fremgangsmåde

  1. Knæk bunden af de grønne asparges og skær dem ud i små stykker.
  2. Skræl de hvide asparges og skær den nedereste del af. Skær dem ud i mindre stykker.
  3. Smelt smør i en gryde og tilsæt derefter mel – rør grundigt sammen.
  4. Tilsæt suppe eller bouillion lidt ad gangen og rør hele tiden, mens opbagningen simrer.
  5. Hæld mælk i lidt ad gangen og når saucen har en passende konsistens tilsættes de hvide asparges.
  6. Dernæst smages saucen til med eddike, sukker, salt og peber.
  7. Når saucen smager salt, syrligt og sødt tilsættes det kogte kyllingkød, og de friske grønne aspargesstykker.
  8. Lun de færdige tarteletter i ovnen.
  9. Det hele varmes godt igennem og øses op med rund hånd i lune tarteletter, og pyntes herefter.

Find flere aftensmads opskrifter her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*