Mexicansk morgenmad - Huevos rancheros

Morgenmad med bid i – Mexicanske huevos rancheros

Spicy morgenmad giver en god start på dagen

Når man vågner og skal spise morgenmad, vælger mange den nemme løsning med færdigkøbte morgenmadsprodukter, som ikke giver en særlig lang mæthed, og som kan blive kedelige i længden. Denne opskrift gør præcis det modsatte! De spicy, mexicanske huevos rancheros giver et kick allerede fra start, så du kommer godt ud af sengen og er klar til, hvad dagen måtte bringe. Desuden mætter retten med sine æg og grøntsager godt. Den er lækker og smager fantastisk, og stærkheden kan nemt tilpasses, hvis man ønsker en mildere version.

Mexicansk mad har generelt vundet frem over hele verden, og de skønne tortillaer kan bruges til alle måltider, for sig selv eller som tilbehør til andet mad. Den verdenskendte kok, Jamie Oliver, kalder opskriften ’super nem’, så der er ingen undskyldning for at prøve en anderledes morgenmad!

Sådan laver du mexicansk morgenmad

6 Personer        40 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 friske røde eller orange chilier
  • Olivenolie
  • 1 stor, tørret chili
  • 3 friske laurbærblade
  • 2 x 400g flåede/hakkede tomater eller tomatsovs
  • 2 store tomater
  • 6 store æg
  • 6 tortillaer

Fremgangsmåde

  1. Skræl og skær løg og hvidløg fint i skiver
  2. Fjern kerner fra peberfrugt og chili og skær det i fine skiver
  3. Find en stor stegepande med tilhørende låg frem og sæt den over komfuret med høj varme og  tilsæt flere gode sjatter olivenolie
  4. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugter, både friske og tørrede chilier, laurbærblade og en god knivspids havsalt og sort peber. Kog det hele i ca. 15 minutter til det er blødt og karamelliseret. Husk at rør regelmæssigt i retten
  5. Hæld de flåede/hakkede tomater i blandingen og brug en ske eller lignende til at mase og blande dem i, så der ikke er store klumper
  6. Når bladningen har en god, tyk konsistens, kan du smage til med øvrige krydderier, hvis det ønskes
  7. Skær nu de friske tomater ud og læg dem ovenpå blandingen
  8. Brug en ske til at lave små hulrum i tomatgryden og klæk æggene i. Klæk æggene så hurtigt som muligt for at de bliver færdige på samme tid. På den måde laves æggene ned i den lækre sovs, så begge smage påvirker hinanden
  9. Krydder retten med løs hånd, kom låg på og lad æggene koge færdigt i ca. 3-4 minutter eller til de er tilberedt, som du ønsker. Varm i mellemtiden tortillaerne – f.eks. i ovnen, i mikroovnen eller på panden
  10. Tag løbende låget af tomatblandingen og kontroller æggene med et eller flere prik med en finger eller gaffel. Når du mener, at æggene er færdige, skrues varmen ned, panden tages af og sættes på bordet sammen med de opvarmede tortillaer. Tag en tortilla, fyld den med æg og tomatsovs og tilføj evt. cheddarost, så den smelter ind i sovsen

Retten har et rimeligt højt proteinindhold og kan desuden serveres med f.eks. ris eller bønner, hvis den skal mætte endnu mere. Chilien kan justeres, og ønskes retten endnu stærkere, kan tabasco tilføjes. Der er dog ingen tvivl om, at selvom retten tager tid at lave, er den helt ekseptionel, og der er bid i!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*