Kartofler og chorizo - Lækker brunch

Kartofler og spansk chorizo

Spanskinspireret morgenmad med æg, kartofler og pølse

Chorizo fra morgenstunden? Den spanske pølse kan i sammenhæng med kartofler og æg danne rammerne for en vidunderlig morgenmadsret, der er super nem at lave. Retten mætter meget, hvilket betyder at den er god til dage, hvor der er brug for at have lagt en god madmæssig bund, eller hvor frokost springes over. Det kræver ikke mange ressourcer at lave kartofler med spansk chorizo og æg, og retten egner sig også særdeles godt til en senere brunch, da dens indhold med både kød, kartofler og masser af protein giver en god, tilfredsstillet mave.

Sådan laver du kartofler og spansk chorizo  

2 personer        20 minutter

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 120g spansk chorizo
  • 2-3 kogte kartofler
  • 1/2 bundt frisk persille
  • Olivenolie
  • 2 store æg

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180 grader (almindelig ovn)
  2. Skræl og hak hvidløg og løg fint, hak chorizoen, skær de kogte kartofler i tern og hak persillen.
  3. Steg løg og hvidløg ved lav varme i en smule olie på en ovnfast pande indtil løgene er bløde. Tilsæt efterfølgende chorizoen og steg i 2-3 minutter.
  4. Steg løg og hvidløg ved lav varme i en smule olie på en ovnfast pande indtil løgene er bløde. Tilsæt efterfølgende chorizoen og steg i 2-3 minutter.
  5. Sæt nu panden i den forvarmede ovn og bag i ca. 8 minutter til æggehviden er fast men blommen stadig løber. Strå til sidst med salt og peber.

Varm morgenmad er en god erstatning for tidlig frokost, og når det kommer til at få den bedste start på dagen, handler det bl.a. for mange om at få en ordentlig morgenmad, som indeholder de rette proteiner og vitaminer, men som samtidig ikke tager længe at lave, og som er velsmagende. Alt dette imødekommes med denne fantastiske, varme ret, som kan laves i mange varianter og med andre typer af pølse, hvis det falder i bedre smag.

Opskriften er inspireret af den engelske, verdenskendte kok, Jamie Oliver, der har udgivet et væld af lækre opskrifter, til hvilke han også giver tips og tricks. Til denne ret kan f.eks. også tilføjes mere løg, andre grøntsager eller flere æg, hvis den skal mætte flere, og desuden kan den serveres med eller uden tilhørende brød. Vælger du i stedet at bruge bacon eller en anden form for pølse, kan det sagtens kombineres, og når æggene er spist, og der stadig er mere kartoffel og pølse tilbage, kan det klare sig i køleskabet, så du kan varme det igen til frokost, aftensmad eller morgenen efter – what’s not to like?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*